Mere Designaknit

Når du skal strikke Tuck og Skip mønstre på Brother, ligger mønstrene fra Stitch World allerede i maskinens hukommelse. Derfor har du ikke specielt meget brug for at hente mønstrene i Designaknit .

Det har du derimod, når du strikker på Silverreed. Her har du alene mønstrene fra Stitch Designer, der ligger  i undermapperne Silverred, Stitch World og PB5.
Her kan det være svært at se, hvad der er Tuck og Skip mønstre, fordi alle mønstre er kategoriseret med F – for Fairisle.
I ugens indlæg får du forklaring på, hvordan du finder frem til, hvilke mønstre der er Tuck eller Skip, og hvordan du gør dem klar til at strikke ved hjælp af i Designaknit.
(Fotoet er et Skip mønster)

Tuck på Brother

Denne uges video viser, hvordan man strikker TUCK i 1 farve på Brother Maskinen.

rør-lille2En af de mest kendte/populære tuckmønstre er sømandsbobler.
Her er det retsiden af mønsteret  der danner sømandsboblerne.

 

 

Quickpay – som er det betalingssystem jeg anvender på siden – har lavet en opdatering i sidste uge. Desværre har det betydet, at der automatisk bliver lagt et gebyr på kr. 1,39 oven i beløbet for medlemskab på kr. 99,-. Det beklager jeg meget.
Min IT udvikler arbejder i øjeblikket på højtryk, sammen med Quickpay, på at finde grunden og få beløbet betalt tilbage til jer.
Det skal nok blive løst – forhåbentlig meget meget snart.

Baby boom i familien

I løbet af bare 3 dage er min familie blevet 2  nye småpiger rigere.
Lille Stina og  Lille Anna – som forøvrigt er opkaldt efter min gamle mor på snart 83 år. I kan forestille jer, at hun er meget stolt og nu oldemor til 8 skønne unger fra 0 – 7 år.
Dette har inspireret mig til, at give jer en opskrift på et babysæt bestående af trøje i hulmønster, buks og hue.
Til både trøjen og bukserne er der adgang til  fil i Designaknit 8 på medlemssiden.
Hvordan du strikker hulstrik på Brother kan du forøvrigt se i Video nr. 18 i kategorien Brother.
Strikker du på Silverreed og har du ikke en hulslæde, kan du udemærket strikke hele sættet i glatstrikning, da strikkefastheden  i glat- og hulstrik ligger meget tæt.

Hulslæden på Brother

I denne uge kan du lære at strikke hulmønstre ved hjælp af hulslæden på Brother maskinen.
Der er 2 typer – nemlig hulstrikning og fin hulstrikning.
Ved almindelig  hulstrikning flytter slæden maskerne over på nabonålen i den retning som hulslæden kører.
Ved fin hulstrikning flyttes masken kun delvist. Masken flyttes, men forbliver samtidig også på den oprindelige nål.
Jeg håber det er noget i kan bruge – selv om sommeren endelig er kommet.