Tråd hulmønstre – denne gang til Brother

foto 1 -DSC_0009

I sidste uge viste jeg, hvordan du strikker tråd hulmønstre på Silverreed sammen med DesignaKnit.
Denne uges indlæg handler om den samme teknik, men denne gang til Brother maskinen.
I Brothers hukommelse ligger der flere mønstre i maskinens computer – lige til at gå til. Se hvilke i Stitch World.

I denne uge er der også lidt til Silverreed/DesignaKnit – nemlig det tråd hulmønster jeg anvender i øvelsen. Klik på linket og du downloader mønsteret til DesignaKnit.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at gebyret som for nogen af jer var lagt oven på jeres medlemspris, nu er blevet tilbagebetalt til Jeres konto. – Jeg undskylder mange gange og håber aldrig noget sådant sker igen.

Tråd hulmønster på Silverreed/DesignaKnit

Kan du strikke hulmønstre uden Hulslæde?
-Ja, det kan du NÆSTEN!!!

Helt sandt er det dog ikke  – men du kan strikke noget der ligner hulmønster til forveksling. Nemlig Tråd hulmønster.
Ved hjælp af en fil i Stitch Designer og to garntyper – en tyk og en tynd garn i samme farve – kan du strikke de fineste hulmønstre.

Jeg anvender forskellige typer af tyndt garn.
Eks. nylontråd, overlock sytråd, kobbertråd eller en viscosetråd.
Alle typer tyndt garn kan dog bruges.
Som det tykke garn anvender jeg oftest uld, men i denne video har jeg brugt en blanding af hør og bomuld – nemlig (Bockens Nialin)
Prøv det – og se hvor nemt det er.

Nye kurser 2016

Så har jeg lavet kursusplan for 2016.
På Ugekurser i maskinstrik har jeg dog kun lagt 4 nye kurser ind.  Dvs. indtil 1/7. Efterårets datoer kommer på planen i starten af 2016.
Der er også enkelte nye ugekurser i maskinstrikning  – såmænd også et nyt i November i  år.
Bemærk at jeg i 2016 både afholder et grundlæggende kursus i DesignaKnit 8  samt gentager kurset  “DesignaKnit og strikkemaskinen i praksis” – som er meget efterspurgt.
Håber i finder noget der passer – glæder mig til at høre fra jer.

Indkodning af mønstre i Brothers hukommelse

I denne uge handler det om, hvordan du indkoder et mønster i Brother maskinens hukommelse. Det kan være et mønster du selv har designet, et mønster fra et hulkort eller fra en bog.
Derfor forklarer jeg også, hvordan du finder “rapporten” –
som er det antal masker og rækker, der gentager sig igen og igen i både bredde og højde.
Til sidst viser jeg, hvordan du sletter et mønster, når maskinens hukommelse er fyldt op.

Ugens indlæg – Skip i 1 farve på Brother

Ugens indlæg er denne gang til Brother maskinen.
Jeg viser i videoen, hvordan man strikker Skip mønstre.

Jeg har desværre endnu ikke fået løst problemet med gebyret, der uheldigvis er lagt oven i sidste måneds betalinger.
Firmaet har dog anerkendt, at fejlen er opstået pga en opdatering fra dem.
Jeg beder derfor medlemmer, der i sidste måned har betalt kr. 100,39 i stedet for kr. 99,- om at sende mig en mail.
Så vil jeg tilbagebetale beløbet via bankoverførsel – eller endnu bedrevia  Mobilpay – hvis muligt.
Jeg beklager meget ulejligheden.