Placering af kiler med DesignaKnit

Når du skal placere kiler for at få mere vidde i eks. en trøje, er DesignaKnit et rigtig godt værktøj.
Programmet kan ikke hjælpe dig hele vejen, men det kan hjælpe dig med at finde den korrekte placering. I denne uges video forklarer jeg hvordan.

Jeg har tidligere nummeret mine DesignaKnit videoer i separat nummer rækkefølge. Det har givet lidt forvirring at 2 videoer har samme nummer. Derfor kommer alle videoer fremtiden i samme nr. orden.

Slangemønster

Ved hjælp af hvilefunktionen, kan du strikke dette flotte slangemønster.
Man sætter masker i hvil og tilbage i arbejde igen.
En rigtig god øvelse. Teknikken kræver stor koncentration.

Løsning på IPad problemer

Flere medlemmer har problemer med at se mine videoer på Ipad efter Apple opdaterede til version IOS 9.3 og desværre  løste version 9.3.1 heller ikke problemet.

Nu har Synnøve som er medlem på min side fundet en løsning – tak Synnøve.

Gå til App store på din Ipad og hent den gratis web browser der hedder Puffin.
Puffin copy
Brug den som din webbrowser i stedet for Safari – så kan du se alle videoer igen.

Hulslæden på Silverreed

Jeg vil i denne uge  introducere dig til hulslæden til Silverreed.
Jeg har først lige investeret i slæden. Og ja, det er en investering – både i penge og tid. Investering i tid hvis du vil lave dine egne mønstre. Jeg lover, at når jeg kommer så langt, nok skal dele med dig.

Jeg har indtil nu udelukkende arbejdet med de mønstre, der ligger i Silverreed mappen i DesignaKnit Stitch Designer.
Der er 2 typer, nemlig Simple Lace og Fashion Lace.
Se de 2 typer forklaret på medlemssiden.

 

Hvad gør man nu?

Vi har alle oplevet at strikketøjet pludselig ligger på gulvet.
Vi har måske strikket for langt eller garnet er knækket eller sluppet op. Ja, så hænger arbejdet der på maskinen og ser noget uoverskueligt ud.
I denne uges video viser jeg, hvordan du kan trævle op, sætte arbejdet på maskinen igen og finde tilbage til den rigtige mønsterrække.
Sker uheldet i en strikkeprøve, vil jeg dog vurdere om ikke det er hurtigere at begynde forfra.